Oversigt

  • Enhver effekt af kaffe på sportspræstationer kædes snarere sammen med koffeinen i kaffe end med kaffen i sig selv. Der er evidens for, at koffein kan have en præstationsfremmende effekt, dvs. at det kan forbedre den fysiske præstationsevne.
  • Effekten af koffein på sportspræstation er tydeligst ved udholdenhedssport (aerob sport), der varer mere end 5 minutter, f.eks. løb, cykling og roning. Ved udholdenhedsaktivitet forbedrer koffein både ”time trial”-præstationen (tiden, det tager at gennemføre en bestemt distance) og reducerer muskelsmerterne.
    • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) meddelte for nylig, at der er påvist en årsagsvirkningssammenhæng mellem indtagelse af koffein og forbedret udholdenhedspræstation (3 mg/kg legemsvægt 1 time før aktivitet), udholdenhedskapacitet (3 mg/kg legemsvægt 1 time før aktivitet) og en reduktion i den opfattede anstrengelse (4 mg/kg legemsvægt 1 time før aktivitet) 1.
  • Effekten af koffein på korttidsaktiviteter med høj intensitet er stadig ikke overbevisende påvist.
    • EFSA mener ikke, at der er tilstrækkelig forskning, der understøtter en årsagsvirkningssammenhæng.
  • Koffein udøver sandsynligvis sin effekt via koffeinmedieret antagonisme mod adenosinreceptorerne i hjernen – hvilket resulterer i forøget frisættelse af adrenalin, hvilket stimulerer energiforbrændingen og forbedrer blodflowet til muskler og hjerte.
    • Koffein har muligvis en positiv indflydelse på udmattelse og påvirker vurderingen af den opfattede anstrengelse, de opfattede smerter og energiniveauer, som tilsammen sandsynligvis fører til forbedret præstation.
  • På grund af dets præstationsfremmende effekt har koffein været genstand for en undersøgelse, foretaget af officielle sportsorganer. The International Society of Sports Nutrition udfærdigede artiklen på position statement om koffeintilskud og sportspræstation i 2010 2.

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.