Faktablad til sundhedsprofesionelle

Kaffe og mavetarmkanalen
Mavetarmkanalen er den del af kroppen, der kan fordøje og absorbere næringsstoffer i mad og drikke, og den består af mundhulen, maven, tynd- og tyktarmen.  Omkring 1 ud af 3 voksne i EU (mere end 150 millioner mennesker) har fordøjelsesproblemer såsom dyspepsi, irritabel tarm (IBS) eller forstoppelse.1

 

Mavesygdomme
Mavesækken er det primære fordøjelsesorgan. Den udskiller syre og enzymer, der fordøjer fødevarerne.  Tilstande, der vedrører maven, omfatter:

  • Dyspepsi (dårlig fordøjelse, smerter, ubehag)
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) (tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret)
  • Mavesår (sår i mavesækken, der forårsager smerte og ubehag)
  • Gastritis (betændelse i mavesækkens slimhinde).

Omfanget af problemet

  • Forekomsten af dyspepsi anslås til 20-30 %1
  • GERD rammer 10-20 % af befolkningen i vestlige lande og har en årlig incidens på ca. fem ud af 1000 personer1
  • Hos praktiserende læger i Europa handlede i gennemsnit 3,4 % af konsultationerne om GERD-relaterede tilstande, og 24,7 % af disse patienter var tidligere blevet diagnosticeret med refluks af mavesyre1

Tarmsygdomme
Tarmen består af tynd- og tyktarmen, hvor maden yderligere fordøjes og absorberes. Det muliggør fjernelse af affaldsstoffer før afslutningen af fordøjelsesprocessen.

Blandt de tilstande, der vedrører tyndtarmen, kan nævnes

  • Sår i tolvfingertarmen
  • Unormal væskeudskillelse.

Blandt de tilstande, der vedrører tyktarmen, kan nævnes

  • Unormale peristaltiske bevægelser
  • Inflammatorisk tarmsygdom (IBD), f.eks. Crohns sygdom, ulcerøs colitis
  • Irritabel tarm (IBS)
  • Kolorektal (tyk- og endetarms) cancer.

Omfanget af problemet.1

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

 

  • Omkring 1-2 % af befolkningen lider af inflammatorisk tarmsygdom, hvilket medfører årlige udgifter til sundhedsvæsnet på 2 milliarder euro1
  • Det anslås, at der konstateres 20-30 nye tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom pr. 100.000 personer om året, hvilket svarer til 50.000-100.000 nye tilfælde i hele EU1

Irritabel tarm (IBS)

  • Forekomsten af irritabel tarm (Irritable Bowel Syndrome – IBS) anslås til 10-20 % af befolkningen i Europa1
  • De økonomiske konsekvenser af IBS har været rapporteret som værende helt op til 1.600 euro om året pr. patient, hvilket inkluderer sundhedspleje og indirekte omkostninger1


Kaffedrikning og mavetarmkanalen

  • Hidtidige undersøgelser tyder på, at der ikke er nogen forbindelse mellem indtagelse af kaffe og mavesygdomme, herunder risiko for dyspepsi2,3,4,5,6,7, gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)8,9,10,11,12,13, mavesår14,15, gastritis eller mavecancer16. Der er ingen tegn på, at kaffe forværrer symptomerne hos personer, der allerede har en af disse sygdomme.
  • Forskning tyder på, at kaffedrikning ikke øger risikoen for sår i tolvfingertarmen og ikke påvirker væskebalancen i tyndtarmen.17,18,19,20,21,22
  • De videnskabelige fund tyder på, at der ikke er nogen forbindelse mellem indtagelse af kaffe og sygdomme i tyktarmen såsom diarré og kolorektal cancer.23,24,25 Endvidere har forskning ikke fundet nogen sammenhæng mellem kaffeindtag og andre tarmsygdomme såsom divertikulitis eller Crohns sygdom.
  • Forskningen tyder på, at kaffedrikning ikke øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen26,27. Nogle studier tyder på, at indtagelse af kaffe kan reducere risikoen for galdeblæresygdom29,30 og leverkræft 31,32,33 og kan være med til at begrænse leversygdommes udvikling.


Referencer

 

  1. United European Gastroenterology. UEG Position Paper on the EU Research Framework Programmes, 2011   https://www.ueg.eu/fileadmin/user_upload/documents/Publications/UEG_Position_Paper_Version2.pdf
  2. Boekema P.J. et al.: Functional bowel symptoms in a general Dutch population and associations with common stimulants. Neth J Med, 2001, 59 (1): 23-30.
  3. Boekema P.J. et al.: Kapitel 4: Prevalence of functional bowel symptoms in a general Dutch population and associations with use of alcohol, coffee and smoking. Coffee and upper gastrointestinal motor and sensory functions, 1999a, Zeist (Holland).
  4. Boekema P.J. et al. Effect of coffee on gastroesophageal reflux in patients with reflux disease and healthy controls. Eur J Gastroenterol Hepatol, 1999b, 11: 1271-1276.
  5. Haug T.T. et al.: What Are the Real Problems for Patients with Functional Dyspepsia? Scan J Gastroenterol, 1995, 30 (2): 97-100.
  6. Nandurkar S. et al.: Dyspepsia in the community is linked to smoking and aspirin use but not to Helicobacter pylori infection. Arch Intern Med, 1998, 158 (13): 1427-1433.
  7. Moayyedi P. et al.: The Proportion of Upper Gastrointestinal Symptoms in the community Associated With Helicobacter pylori, Lifestyle Factors, and Nonsteroidal Anti-inflammatory Drugs. Am J Gastroenterol, 2000, 95 (6): 1448-1455.
  8. Nilsson M. et al.: Lifestyle related risk factors in the aetiology of gastroesophageal reflux. Gut, 2004, 53 :1730-1735.
  9. Dore M.P. et al.: Diet, Lifestyle and Gender in Gastro-Esophageal Reflux Disease. Dig Dis Sci, 2007, 53 (8): 2027-2032.
  10. Zheng Z. et al.: Lifestyle factors and Risks for Symptomatic Gastroeosophageal Reflux in Monozy- gotic Twins. Gastroenterology, 2007, 132: 87-95.
  11. Kim J. et al.: Association between coffee intake and gastroesophageal reflux disease: a meta-analysis, Diseases of the Esophagus, 2013, 27 (4): 311-317.
  12. Pehl C. et al.: The effect of decaffeination of coffee on gastroesophageal reflux in patients with reflux disease. Alim Pharm Ther, 1997, 11: 483-486.
  13. Rosenstock S. et al.: Risk factors for peptic ulcer disease: a population based prospective cohort study comprising 2,416 Danish adults. Gut, 2003, 52: 186-193.
  14. 16.   Botelho F. et al.: Coffee and gastric cancer: systematic review and meta-analysis. Cad Saude Publica, 2006, 22: 889–900.
  15. Aldoori W.H. et al.: A Prospective Study of Alcohol, Smoking, Caffeine, and the Risk of Duodenal Ulcer in Men. Epidemiology, 1997,  4 (8): 420-424.
  16. Elta G.H. et al.: Comparison of coffee intake and coffee-induced symptoms in patients with duodenal ulcer, non ulcer dyspepsia, and normal controls. Am J Gastroenterol, 1990, 85: 1339-1342.
  17. Brown S.R. et al.: Effect of coffee on distal colon function. Gut, 1990, 31: 450-453.
  18. Rao S.S.C. et al.: Is coffee a colonic stimulant. Eur J Gastroenterol Hepatol, 1998, 10: 113-118.
  19. Sloots C.E.J. et al.: Stimulation of defecation: Effects of coffee use and nicotine on rectal tone and visceral sensitivity. Scan J Gastroenterol, 2005, 40: 808-813.
  20. Simren M. et al.: Food-Related Gastrointestinal Symptoms in the Irritable Bowel Syndrome. Digestion, 2001, 63: 108-115.
  21. Pandeya N. et al.: Prevalence and determinants of frequent gastroesophageal reflux symptoms in the Australian community. Diseases of the Esophagus, 2011, 25 (7): 573-83.
  22. Shimamoto T. et al.: No association of coffee consumption with gastric ulcer, duodenal ulcer, reflux esophagitis, and non-erosive reflux disease: a cross-sectional study of 8,013 healthy subjects in Japan, PLoS One,  2013, 8 (6): e65996.
  23. Tavani A. et al.: Coffee, decaffeinated coffee, tea and cancer of the colon and rectum: a review of epidemiological studies 1990-2003.  Cancer Causes Control, 2004, 15: 743-57.
  24. Giovannucci E.: Meta-analysis of coffee consumption and risk of colorectal cancer. Am J Epidemiol, 1998, 147: 1043–52.
  25. Galeone C. et al.: Coffee consumption and risk of colorectal cancer: a meta-analysis of case–control studies. Cancer Causes Control, 2010, 21: 1949-59.
  26. Turati F. et al.: Coffee, decaffeinated coffee, tea, and pancreatic cancer risk: a pooled-analysis of two Italian case-control studies. Eur J Cancer Prevention; 2011, 20 (4): 287–292.
  27. Leitzmann M.F. et al.: A prospective study of coffee consumption and risk of symptomatic gallstone disease in men. JAMA, 1999, 281: 2106-2112.
  28. Leitzmann M.F. et al.: Coffee intake is associated with lower risk of symptomatic gallstone disease in women. Gastroenterol, 2002, 123: 1823-1830.
  29. Larsson S.C. et al.: Coffee consumption and liver cancer: a meta-analysis. Gastroenterology, 2007, 132: 1740-1745.
  30. Bravi F. et al.: Coffee drinking and hepatocellular carcinoma risk: a meta-analysis. Hepatology, 2007, 46: 430-435.
  31. Yu X. et al.: Coffee consumption and risk of cancers: a meta-analysis of cohort studies. BMC Cancer, 2011, 15: 11-96.
  32. Dong J. et al.: Coffee drinking and pancreatic cancer risk: a meta-analysis, World Journal of Gastroenterology, 2011, 17 (9): 1204-10.
  33. Turati F. et al.: A meta-analysis of coffee consumption and pancreatic cancer, Annals of Oncology, 2011, 23 (2): 311-8.

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.