Fakta til sundhedsprofessionelle

Undersøgelse af effekterne af mad og fødevarer på den mentale præstation og vores humør er yderst kompleks. Det skyldes, at det er nødvendigt at benyttefølsomme test til at identificere og måle adfærd. Desuden vil kostens direkte effekter være påvirket eller modificeret af folks forventninger og deres  tidligere erfaringer.

Koffeins gavnlige virkninger på den mentale præstation via indtagelse af kaffe er veldokumenterede. Der er således overbevisende holdepunkter for, at et moderat indtag af koffein bidrager til forbedring af årvågenhed og koncentration.

Kaffe og mental præstation:

• Indtagelse af 75 mg koffein – svarende til ca. en almindelig kop kaffe – fører både til øget opmærksomhed og større årvågenhed ifølge Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed (EFSA) ¹.

• Teknologier til kortlægning af hjernen tyder på, at koffein ikke er knyttet til den del af hjernens kredsløb, der er ansvarlig for afhængighed. Koffein opfylder altså ikke kriterierne for at blive kategoriseret som et afhængighedsskabende stof ².

• Selv om et pludseligt ophør af koffeinindtag kan fremkalde abstinenssymptomer hos nogle, er symptomerne generelt fredelige og kortvarige og kan undgås, hvis man reducerer indtagelsen af koffein gradvist ³.

• Visse studier tyder på, at afholdenhed fra koffein kan give en bedre søvn – så man både falder hurtigere i søvn og sover bedre^4/5. Men der er store forskelle fra person til person ^{6, 7}.

• Der er holdepunkt for potentielle fordele ved kaffe og koffein i situationer, som kræver øget opmærksomhed, fx natarbejde, ved jetlag og natkørsel ^{8, 9, 10}.

Referencer

1.
EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA) (2011). Scientific Opinion on the substantiation of health claims related to caffeine and increased fat oxidation leading to a reduction in body fat mass (ID 735, 1484), increased energy expenditure leading to a reduction in body weight (ID 1487), increased alertness (ID 736, 1101, 1187, 1485, 1491, 2063, 2103) and increased attention (ID 736, 1485, 1491, 2375) pursuant to Article 13(1) of Regulation (EC) No 1924/20061. EFSA Journal;9(4):2054.

2.
Nehlig A, et al (2010). SPECT assessment of brain activation induced by caffeine: no effect on areas involved in dependence. Dialogues Clin Neurosci;12:255-63.

3.
Nehlig A (2004). Are we dependent on coffee and caffeine: an update. In Nehlig A, ed. Coffee, Tea, Chocolate and the Brain. Boca Raton, FL: CRC Press;133-146.

4.
Roehrs T, et al (2008). Caffeine: sleep and daytime sleepiness. Sleep Med Rev;12:153-62.

5.
Sin CWM, et al (2008). Systematic review on the effectiveness of caffeine abstinence on the quality of sleep. J Clin Nursing;18:13-21.

6.
Drapeau C, et al (2006). Challenging sleep in aging: the effects of 200 mg of caffeine during the evening in young and middle-aged moderate caffeine consumers. J Sleep Res;15:133-41.

7.
Carrier J, et al (2009). Effects of caffeine on daytime recovery sleep: A double challenge to the sleep-wake cycle in aging. Sleep Med;10:1016-24.

8.
Ker K, et al (2010). Caffeine for the prevention of injuries and errors in shift workers. Cochrane Database Syst Rev;(5):CD008508.

9.
Arendt J (2009). Managing jet lag: Some of the problems and possible new solutions. Sleep Med Rev;13:249-56.

10.
Philip P, et al (2006). The effects of coffee and napping on nighttime highway driving: a randomized trial. Ann Intern Med;144:785-91.